Aloe vera – Pasning, pleje og stiklinger

Lille samling af aloe vera i potter og flamingobakke.

Aloe vera pasning er lettere end de fleste tror – denne robuste lægeplante trives med minimal indsats og belønner dig med saftige, grønne blade hele året. I denne guide får du alt hvad du skal vide om pasning, vanding, lys, jord og formering af aloe vera (lægealoe), plus løsninger på de mest almindelige problemer.

Plantefakta for Aloe vera (Lægeplante)

  • Familie: Liliaceae
  • Navn: Aloe vera
  • Populærnavn: Lægealoe
  • Vanding: Lad jorden tørre lidt ud mellem vandinger
  • Gødning: En let gødning i forår og sommer
  • Placering: Lys, men beskyttet mod stærkt middagssol
  • Lysbehov: Foretrækker lys til delvis skygge
  • Oprindelse: Arabisk halvø
  • Anvendelse: Dekorativ og medicinsk indendørs plante
  • Funktion: Forbedrer luftkvaliteten og tilbyder førstehjælp til små skrammer og brændsår
Stiklinger af aloe vera.

Aloe vera pasning – vanding, lys og jord

Den vigtigste regel for aloe vera pasning er: mindre er mere, særligt når det gælder vanding. Aloe vera er en sukkulent, der lagrer vand i sine blade, og den er meget mere tolerant over for tørke end over for for meget vand.

Vanding af aloe vera

Vand din aloe vera grundigt, og lad derefter jordens øverste halvdel tørre helt ud, før du vander igen. Om sommeren kan det betyde vanding ca. hver 2–3 uge; om vinteren er 1 gang om måneden ofte nok. Brug aldrig underskålsvanding over længere tid – rødder der altid er fugtige rådner hurtigt.

Lys til aloe vera

Aloe vera elsker lys og klarer sig bedst på en sydvendt vinduesplads. Undgå dog direkte middagssol i sommerhalvåret, da det kan solskold de tykke blade. Hvis planten ikke får nok lys, vil den strække sig og bladene blive tynde – flyt den til et lysere sted.

Jord og gødning til aloe vera

Brug en kaktus- eller sukkulentjord, der dræner godt. Du kan blande alm. pottejord med ca. 1/3 groft sand eller perlit for at forbedre dræningen. Gød sparsomt – en let sukkulentgødning 1–2 gange i vækstsæsonen (forår og sommer) er rigeligt. Om vinteren undlader du gødning.

Hvordan tager man stiklinger af aloe vera?

Aloe vera formeres ikke ved stiklinger i traditionel forstand, men sideskuddene kan let omplantes.

Har din lægealoe dannet sideskud, kan du skille dem fra moderplanten og plante dem ud i andre potter.

Hvis du er omhyggelig med pasningen kan du plante dem direkte i potter, som du sørger for bliver hold fugtige – du kan også sætte sideskuddene i vand til de har dannet rødder.

Almindelige problemer med aloe vera

Lægealoe er hårdfør, og kan godt tåle at blive forsømt i perioder. De problemer der oftes opstår kommer som regel af overvanding eller for meget eller for lidt lys. Herunder er nogle af de mere almindelige problemer med planten.

Hvorfor bliver min Aloe vera gul?

Gule blade kan skyldes overvanding eller dårlig dræning. Sørg for at lade jorden tørre ud mellem vandinger og brug en veldrænet jordblanding.

Hvorfor er bladene på min Aloe vera bliver brune og tørre?

Brune, tørre pletter kan indikere solskoldning. Planten foretrækker indirekte lys eller filtreret sollys. Flyt planten væk fra direkte sollys.

Hvad skal jeg gøre, hvis bladspidserne tørrer ud?

Tørre bladspidser kan være et tegn på lav luftfugtighed eller saltophobning fra hårdt vand. Prøv at øge luftfugtigheden omkring planten eller brug filtreret vand til vanding.

Hvad gør jeg, hvis min Aloe vera har rådne rødder?

Rådne rødder er ofte resultatet af overvanding. Reducer vanding, og sørg for at potten har drænhuller. I alvorlige tilfælde skal planten omplantes i frisk jord, og de rådne rødder skal beskæres.

Aloe vera får tynde og langstrakte blade

Dette fænomen kaldes etiolering og sker, når planten strækker sig efter mere lys. Placer din Aloe vera et sted med mere lys for at undgå dette.

Etiolering er en proces, der sker i planter, når de vokser i utilstrækkeligt lys. Under etiolering bliver planten længere og blegere end normalt. Det sker, fordi planten strækker sig mod lyset for at optimere sin lysabsorption og fotosyntese. Etiolerede planter har ofte lange, tynde stængler og små, underudviklede blade.

Du kan fikse det! Når planten udsættes for tilstrækkeligt lys, kan den vende tilbage til normal vækst.

Hvordan bekæmper jeg skadedyr på min Lægealoe?

Aloe vera kan tiltrække skadedyr som skjoldlus og bladlus. Disse kan ofte kontrolleres med insektsæbe eller ved simpelthen at fjerne smådyrene manuelt.

Hvordan ved jeg, om jeg vander min Aloe vera for meget eller for lidt?

Bløde, vandfyldte blade indikerer ofte overvanding, mens rynkede, skrumpne blade tyder på undervanding. Juster vandingsplanen derefter.

Hvor stammer aloe vera fra?

Lægealoe, også kendt som Aloe vera, menes at stamme fra den Arabiske Halvø. Den har dog været udbredt i mange andre varme og tørre klimaer verden over i tusinder af år, herunder Nordafrika, Middelhavsområderne, Indien og andre dele af Asien. Den er tilpasset til at overleve i områder, hvor vandet er sparsomt, hvilket forklarer dens saftfyldte, vandholdige blade. På grund af dens mange anvendelsesmuligheder, både som plante i hjemmet og for dens helbredende egenskaber, er Aloe vera blevet dyrket globalt.

en_USEnglish