Slip af med uldlus – 3 vidundermetoder

Uldllus - Pseudococcidae

Uldlus er små skadedyr, der hører til familien af skjoldlus. De er kendt for at angribe planter, hvor de suger saft fra bladene og stænglerne.

Sådan ser uldlus ud

Jeg synes, de er så sære. De ser ud til at have et hvidt, uldent lag – deraf navnet. Flere steder har jeg set dem omtalt som bænkebidere dyppet i mel – meget passende (og sjov) beskrivelse.

“Ulden” er voks, de producerer for at beskytte sig mod ydre påvirkninger og rovdyr. Ulden gør det derimod let for os at identificere dem, når de pludselig dukker op i en stueplante – og så ved vi, hvad vi skal gøre.

Sådan bekæmper du uldlus

Først og fremmest skal planten isoleres fra andre planter, så uldlusene ikke spreder sig.

Der er nogle vidundermidler, som jeg elsker, og så et par lidt mere bøvlede metoder, som kan bruges ved mindre angreb.

De bøvlede til mindre angreb:

  1. Manuel fjernelse: Brug en vatpind dyppet i alkohol eller en mild sæbeopløsning til forsigtigt at tørre hver lus væk.
  2. Sæbevand: En mild sæbeopløsning kan i nogle tilfælde slå dem tilbage. Bland et par dråber opvaskemiddel med vand og spray det direkte på de berørte områder af planten. Sørg for at ramme både oversiden og undersiden af bladene.

De to metoder har jeg aldrig rigtig opleves som effektive; men de kan bruges, imens man venter på at posten leverer en af vidundermetoderne herunder.

Vidundermetoder: Effektiv bekæmpelse af uldlus

I min optik er de følgende tre metoder langt de bedste.

  • Brug neemolie: Neemolie er et naturligt pesticid, der bekæmper uldlus uden at skade planten. Det forstyrrer lusenes livscyklus og forhindrer dem i at formere sig. Spray en opløsning af neemolie (1L vand + 1/4 teskefuld neemolie + 1 teskefuld brun sæbe) på de inficerede planter hver 7. til 10. dag, indtil du ikke længere kan finde uldlus. Vær opmærksom på det ikke lugter særligt godt – men det virker! Jeg har købt det ved Helsam her: Neemolie [Sponsoreret]
  • Brug gift: Provado® – det ik’ fedt med gift, men det virker. Det gives som en stikpille i jorden, hvor planten optager giften, som så havner i skadedyrene, når de suger saft fra planten.
  • Brug rovdyr: Klart min yndlingsmetode – min partner synes ikke den er fed. For alle skadedyr gælder det, at der findes et rovdyr, der æder dem – til uldlus kan du købe en mariehøne-art, der elsker dem. De skal bare slippes fri på planten, og så klarer de resten. Jeg har brugt disse fra Havehandel: Mariehøns mod uldlus [Sponsoreret]

Middel uden pesticid:

Siltac SF: Hurtigtvirkende, grønt middel uden pesticider, som kan forstøves på uldlusene, så de dør. Det kan bruges mod alle lus, spindemider, hvide fluer, trips m.m. Find det eksempelvis fra Plantetorvet her: Siltac mod uldlus [Sponsoreret]

Hold øje!

Efter behandling er det vigtigt at du holder skarpt øje med både den ramte plante og de andre i samlingen. Uldlus har det med at vende tilbage, hvis alle lus og æg ikke er blevet fjernet eller dræbt.

en_USEnglish